Claris Engage 2025 bliver i år afholdt i Apple Austin Conference Center d. 25. og 26. marts – altså lige om lidt.

I år er vi stolte af at kunne fortælle, at vi hos DataManix er både sponsorer af og udviklere for konferencen.

Vi har stået for udviklingen af konference-appen som har fået navnet Engage2Go. Appen giver dig som besøgende det fulde overblik. Du kan bruge appen til at udvælge hvilke sessions, du gerne vil se og herefter finde rundt ved hjælp af det interaktive kort. Derudover kan du også tilføje dine egne events som eksempelvis møder. Dermed kan du bruge app’en til at holde styr på alt det du skal i løbet af konferencen – både officielle sessions og møder, hangouts etc.

I løbet af konferencen vil appen også sørge for at holde dig opdateret med nyheder og information fra Claris.

Efter Claris Engage 2025 frigives en ulåst version af Engage2Go, hvor du kan kigge helt ind i koden og tage features til brug direkte i dine egne apps.

Læs meget mere om Claris Engage 2025 lige her.