Proces

Udviklingsprocessen hos DataManix

 

 

DataManix workplace innovators

Dialog og forståelse

Udviklingsprocessen kan være forskellig hos udviklingshuse og fra system til system. Vi abejder med agile udviklingsmetoder, der bl.a. betyder at vi har en meget tæt dialog i udviklingsfasen. Det betyder også at du som samarbejdspartner, får adgang til udviklingssystemet meget tidligt i forløbet, således at du kan teste dele af systemet og give feedback løbende.

Det er vores erfaring at selv de dygtigste og mest erfarne projektledere kan have svært ved at have et totalt overblik over de mindste detaljer på forhånd. Så for at vi ikke spilder tiden med at udvikle elementer, der skal justeres efterfølgende, forsøger vi at fange det i udviklingsfasen. Det giver det bedste resultat i den sidste ende.

Herunder er vores faser beskrevet – helt kort.

1

Belysning af behov og problemstillinger

For at kunne udvikle en løsning som understøtter jer og jeres virksomhed
bedst muligt, starter vi med et møde, hvor vi lærer hinanden at kende.
Vi får belyst jeres behov og problemstillinger. Krav og ønsker skitseres.

2

Udviklingsbeskrivelse

En udviklingsbeskrivelse kan sammenlignes med arkitektens skitse til
et hus. Det er her, de enkelte dele af systemet beskrives, og hvor
vi kan vurdere omfanget af løsningen. Ofte delt op i flere faser.

3

Godkendelse af udviklingsbeskrivelse

Når vi er enige om beskrivelsen og omfanget, godkender I udviklings-
beskrivelsen, og vi laver en plan for udviklingen i fællesskab,
således at I hele tiden er en del af processen.

4

Udvikling

Der laves tegninger af de enkelte skærmbilleder, workflows og funktions-beskrivelser. Disse danner grundlaget for den egentlige udvikling.
I får adgang til systemet, så I kan teste enkeltdele løbende.
 

5

Test

Når udviklingen er afsluttet er der en egentlig testfase, hvor alle dele skal
testes igennem. Da I jo har været med i hele forløbet og testet dele
undervejs, er denne fase ofte kort.

6

Deployment

Dette er betegnelsen for den proces der sker, når vi sætter systemet i drift. Vi overfører eventuelt data fra gamle systemer, og der skal måske oprettes forbindelser til integrationer med andre systemer.

7

Brugerkursus

Vi oplever ofte, at vores kunder ønsker, at vi laver et brugerkursus på virksomheden. Dette er en god idé for at få alle kollegaer til at føle ejerskab
for systemet. Så får virksomheden nemlig fuldt udbytte af investeringen.

Samarbejde uden grænser

Geografi spiller ikke den store rolle. Vi har samarbejdspartnere i både ind- og udland. Vi kommer gerne på besøg for at se og forstå jeres virksomhed og forretning, men vi behøver ikke være jeres nabo for at udvikle et godt samarbejde. Vi holder også mange online møder, som er meget tidsbesparende for både jer og os.